Du kan stadig nå at blive praktikant på GAFFAs redaktion i efteråret 2026.
Bliv praktikant hos GAFFAs redaktion (4-6 måneder, efterår 2026)
Drømmer du om at skrive om musik – og om at komme helt tæt på artister, trends og den danske musikbranche? Så er det måske dig, vi leder efter som vores næste redaktionspraktikant hos GAFFA.
Hos GAFFA bliver du en del af et kreativt miljø, hvor vi elsker at prøve nye ting af. Har du en idé, du gerne vil have ud at leve, er vi altid klar på at give den et skud.
Du får mulighed for at arbejde tæt på musikbranchen, udvikle dine kompetencer og få praktisk erfaring med interviews, anmeldelser, guides og meget andet.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Idéudvikling af nye formater til web og magasin
- Interviews med musikere
- Anmeldelser af album og koncerter
- Nyheder
- Guides med anbefalinger til festivaler, nye musikere og meget mere
Vi forestiller os, at du:
- Er en skarp skribent og formidler
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation, musik eller lignende
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Har lyst til at tage initiativ og komme med idéer
Praktisk information
Praktikperiode: 4-6 måneder i efteråret 2026
Arbejdssted: H.C. Andersens Boulevard 33, København
Start: 10. august 2026
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til [email protected] senest 10. juni 2026 – vi indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig ★




