Nyhed

Tove Lo er tilbage med første album i flere år: "Det er primalt"

Første udspil fra den svenske popstjerne kommer allerede med singlen "I’m Your Girl Right?".

Tove Lo er klar med ny musik – og nu sætter hun dato på sit nye album, der udkommer den 18. september.

Allerede i morgen udgiver den svenske popartist singlen "I’m Your Girl Right?", der er første smagsprøve på hendes kommende album Estrus.

Læs også: Er det her Lykke Lis sidste kapitel? Det lyder ikke sådan


Sammen med singlen udkommer en musikvideo optaget i et tidligere kloster uden for São Paulo i Brasilien. Tove Lo henvender sig direkte til sine lyttere i pressemeddelelsen:

"Jeg ved, at I har ventet længe, og jeg håber, det var ventetiden værd. Det var det for mig!"

Albumtitlen Estrus betyder også løbetid eller brunst, hvilket Tove Lo forklarer med ordene:


"Det er primalt. Det er mit sind og min krop, der vil forskellige ting, vil have det hele."

På albummet samarbejder hun blandt andet med den belgiske artist Stromae.

Estrus markerer musikerens første udgivelse siden Dirt Femme fra 2022. GAFFAs anmelder skrev, at "Tove Lo viser, at hun kan æde dig råt og knuse dit hjerte på samme tid," og kvitterede med fem stjerner.


Den svenske musiker er særligt kendt for hits som "Habits (STay High)" og "Talking Body", der begge udkom på albummet Queen of the Clouds fra 2024.

ANNONCE