Det tyske elektro-bands kultalbum fylder 50 år – nu bliver det udgivet i et nyt mix, hvor lytterne får hele pakken.
Kraftwerk markerer 50-året for albummet Radio-Activity med en ny genudgivelse.
Albummet udkom oprindeligt i 1975 som bandets femte studiealbum og var et konceptalbum, der kredsede om radioaktivitet og -kommunikation.
Læs også: Gobs skal spille karrierens største koncert i Royal Arena
Jubilæumsudgaven er skabt ud fra de originale 16-spors bånd, hvor grundlægger Ralf Hütter har arbejdet sammen med Fritz Hilpert om et nyt Dolby Atmos-mix.
Udgivelsen lander den 15. maj og indeholder blandt andet en Blu-ray lyddisk med både Dolby Atmos’ versioner og stereomix samt et eksklusivt jubilæumshæfte. Atmos-versionen bliver også tilgængelig på streamingtjenester.
Samtidig gør Kraftwerk klar til en ny del af deres Multimedia-turné i Storbritannien og Irland.





