Nyhed

Christopher om ny kærlighedssang: “Det er på en eller anden måde også så skamløst”

Sangen er den fjerde single fra sangerens kommende dansksprogede album.

Der er vind i sejlene for Christopher i øjeblikket, der har hittet hele sommeren med sine tre første dansksprogede single nogensinde.

Nu er sangeren klar med endnu en single på dansk, som han har været forbi P3 for at snakke om. 

Læs også: Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt tv-program


I klippet fortæller han at “Elsker dig så meget jeg ku’ gå i stykker” er “stort med stort på”.

“Det er på en eller anden måde også så skamløst så både Rasmus Seebach og Burhan G ville sige ‘ahh bas lige ned kammerat’,” lyder det fra sangeren, der tilføjer:

“Der er ikke nogen distance, hverken ironisk eller noget som helst. Det er satme svesken på disken ik’.”


Samtidig forklarer han, at han havde brug for at skrive en sang, der ikke handlede om ungdomskærlighed.

Værten spørger, hvordan Christophers kone, Cecilie Haugaard, reagerede på sangen, da hun hørte den første gang.

Til det forklarer Christopher grinende, at hun spurgte: “Hvem har du skrevet den om?”.


“Fordi det er så ekstremt tydeligt ik,” siger Christopher og afslutter:

“Hvis man var i tvivl om at jeg godt kan lide skamløs pop, så lad al tvivl forstumme".

Den nye single er den fjerde sang fra hans kommende dansksprogede album. Den anden i rækken, “Ringer om natten” blev sommerens mest streamede sang på Spotify. 


I juni spillede Christopher sin hidtil største koncert i eget navn herhjemme. Her indtog hitmageren Valbyparken flankeret af gæster og tusindvis af fans.

Koncerten modtog fem stjerner fra vores anmelder med ordene: “Som publikum, fan eller ej, står man tilbage med en følelse af at have set noget vigtigt og næsten majestætisk; popprinsens tunge spadestik mod at blive konge.”

 


ANNONCE