Nyhed

Oasis vækker turnérygter med kryptisk video

Flere fans mener nu, at britrockbandet har løftet sløret for, hvor de næste gang vil spille koncert. 

Efter at Oasis sidste år tog verden rundt på deres store verdensturné har fans været sultne efter nye koncerter.

Nu er fans begyndt at spekulere i, om bandets seneste opslag er et hint til en fremtidig koncert. For i opslaget kan man eftersigende finde koordinaterne til en arena i Glasgow. Det skriver BBC.

Læs også: Det er mor-Peggy, der er den ægte stjerne i storladen Oasis-dokumentar


I et 23 sekunder langt videoklip er der flere detaljer, der har en forbindelse til Skotland.

Blandt andet optræder der tal, som ifølge BBC tilsammen kan aflæses som koordinater til Celtic Park i Glasgow. Derudover kan man også se en række skotske specialiteter i baggrunden.

Selve videoen foregår på noget, der ligner et fastfoodsted, hvor to drenge ses, samtidig med at musikvideoen til Little By Little bliver vist.


Klippet har fået fans til at tolke det som tegn på, at Liam og Noel Gallagher kan være på vej til Skotland.

Spekulationerne kommer efter en sommer med gentagne meldinger i de britiske medier om en mulig ny Oasis-turné næste år.

Oplysningerne er indtil videre ikke blevet bekræftet, og brødrene har endnu ikke offentliggjort nogen nye turnéplaner.


Oversat fra GAFFA Sverige


ANNONCE