Næste år giver den 82-årige rockmusiker i København på det, han kalder sin sidste turné nogensinde.
Den britiske rockmusiker Rod Stewart har turneret i over 50 år.
Tidligere i år var han nødt til at aflyse de sidste koncerter på sin One Last Time-turné på grund af dårligt helbred.
Nu vender han tilbage til Danmark og ifølge sangeren er det denne gang hans sidste turné nogensinde.
Læs også: 20 år senere forsøger Arctic Monkeys stadig at leve op til debuten
“Mine kære venner. Tiden er kommet til at sige farvel til livet på landevejen. Efter mere end seks årtier bliver The Final Encore uden tvivl min sidste turné,” skriver han i en pressemeddelelse.
Rod Stewart giver koncert i Royal Arena den 6. juni 2027 som en del af sin The Final Encore turné, der fejrer hans karriere, der har strakt sig over mere end seks årtier.
“Jeg håber, I vil være med, så jeg kan takke jer på den bedste måde, jeg kender…med musikken og et helt forrygende show. Vi ses derude,” fortsætter han.
Tilbage i 2024, da Rod Stewart besøgte Danmark på sin One Last Time-turné, kvitterede GAFFAs anmelder med tre stjerner og en lunken anmeldelse af aftenens 80’er nostalgi, der foregik i Jyske Bank Boxen i Herning.
Rod Stewart fik sit gennembrud i 1960’erne som forsanger i grupperne Jeff Beck Group og Faces. I slutningen af 1960’erne gik han solo, og siden da er han blevet kendt for hits som “Da Ya Think I’m Sexy?” og “Maggie May”.





