Nyhed

The Savage Rose annoncerer turné – spiller i 18 danske byer

Det ikoniske band fylder 60 år i 2027. Nu afslører de, at jubilæet bliver markeret med en massiv danmarksturné.

The Savage Rose kan i 2027 fejre 60 år som band.

Det markerer den danske kultgruppe med en omfattende danmarksturné, der lægger vejen forbi 18 danske byer.

Læs også: Man skal være lavet af sten for ikke at få våde øjne til Savage Rose


Fejringen begynder i marts, hvor The Savage Rose optræder sammen med Copenhagen Phil i Konservatoriets Koncertsal i København.

Rockbandet fortsætter med koncerter gennem april og maj, hvor de blandt andet spiller i Aarhus, Aalborg og Odense.

Bandet blev dannet i 1967, da fem musikere og sangeren Annisette mødte hinanden i Søborg. Året efter udkom debutalbummet The Savage Rose, som blev et markant værk i dansk rockhistorie. 


Siden har de udgivet 21 album, der blandt andet har sange som "Dødens Triumf", "Wild Child" og "Black Angel", som de især er kendt for.

I 2027 består The Savage Rose af 78-årige Annisette, hendes datter Naja Rosa Koppel samt Amina Omar Carsce, Frank Hasselstrøm, Nikolaj Torp, Jacob Haugbjerg, Anders Holm, Las Nissen og Charlie Koppel Hasselstrøm.

ANNONCE