Nyhed

Deep Purple-stjerne som Satanist

Ritchie Blackmore i djævelsk filmrolle

Den 55-årige Deep Purple-guitarist, Ritchie Blackmore, skal spille en bærende rolle i en ny film med et Satanisk tema. Filmen har titlen The Devil and All His Works, og indspilningerne ER allerede igang - blandt andet på The Isle of Man. Udover Blackmore, medvirker Jake Seal og Candice Knight i filmen. Dramaet fokuserer på en ondsindet satanist - Blackmore - som via okkult magi opvækker Djævelen, altimens en komet har kurs mod jorden. Filmen har et budget omkring de 160 millioner kroner.

Ifølge rygter skal Blackmore også stå for filmens soundtrack - og det er jo en god nyhed for guitar-entusiaster i den ganske verden. En kilde fortæller således Ananova følgende: "Der arbejdes i øjeblikket på en aftale, som skal sikre at Blackmore laver soundtracket til filmen. Der er ret stor sandsynlighed for at det bliver ham der laver det".


Meget passende at vælge Ritchie Blackmore til dén rolle - trods alt må han jo efterhånden snart være jævnaldrende med Djævelen - og ellers så LIGNER han i det mindste én af Djævelens håndlangere; efter alle de års hård druk.

ANNONCE