Desværre først i november
35-årige (plade-aktuelle) Janet Jackson kommer forbi Parken i det sene efterår, det skulle nu være helt sikkert. Frøken Jackson udgav for ikke særligt længe siden det halvfrække album All For You, og koncerten i Parken bliver en del af en stor Europa-tourné som skal understøtte albummet. Det er i øvrigt første gang hun indtager Europa, siden 1998.
Der vil på forhånd blive sat 20.000 billetter til salg – fra mandag den 28. maj – og de kan erhverves gennem Billetnet, eller på dit lokale posthus. Koncerten spilles den 6. november, fortæller arrangørerne i DKB Concert Promotion Aps.





