Nyhed

New Order og Chemical Brothers samarbejder

Laver nummer til film om legendarisk Manchester-klub

De to Manchester-grupper New Order (billedet) og Chemical Brothers har sammen indspillet singlen "Here To Stay", som udkommer i løbet af foråret, skriver nme.com.

Sangen er med på soundtracket til filmen "24 Hour Party People", som omhandler den legendariske Manchester-klub Hacienda, der var central på den engelske new wave- og senere rave-scene i 80’erne og 90’erne.


I filmen, der får engelsk premiere i løbet af foråret, kan man se engelske skuespillere portrættere en række af de bands, der var en del af Hacienda-miljøet, heriblandt New Order og Happy Mondays.


Chemical Brothers er i øvrigt højaktuelle med deres netop udgivne album "Come With Us". New Orders seneste album er "Get Ready" fra i efteråret.

ANNONCE