Ozzys guitarist akut syg
De mange, der havde glædet sig til at headbange til Ozzfest-koncerten med Ozzy Osbourne, Tool og The Hellacopters d. 10. juni i Valby Hallen, må nu nøjes med at hamre hovedet ind i væggen af ærgrelse.
Hele resten af Ozzfest-turnéen er nemlig aflyst, oplyser arrangøren af den danske koncert, DKB Motor. Ozzy Osbournes guitarist Zakk Wylde er blevet akut syg og er fløjet hjem til USA for behandling.
Allerede købte billetter til koncerten i Valby Hallen kan refunderes, hvor de er købt, frem til d.24. juli 2002.




