Tungrockerne fra Horsens klar med "Planet Panic"
Horsens-bandet Pretty Maids er efterhånden veteraner på den danske scene for heavyrock i den blødere afdeling, og nu er de tilbage med albummet "Planet Panic", efterfølgeren til år 2000’s "Carpe Diem". Albummet udkommer d. 18. marts.
Pretty Maids følger albummet op med en turné, der også bringer dem udenlands, for gruppen har også - som et af de få danske rockbands ud over D-A-D - en pæn fanskare uden for landets grænser, bl.a. i Japan, som det dog ikke bliver til i denne omgang. Til gengæld spiller Pretty Maids i både Tyskland, Schweiz, Spanien og Sverige.
Den danske del af turnéen går til følgende byer:
4. april: Sønderborg, Sønderborghus
5. april: Århus, Train
6. april: København, Pumpehuset
På hele turnéen har Pretty Maids det danske hardrock-band Royal Hunt med som opvarmning. Royal Hunt har ligeledes pæn succes i udlandet, også især i Japan.





