Nyhed

René Dif på turné

På landets diskoteker

Så har vi danskere igen muligheden for at opleve en af vores bedst sælgende talenter live. Det drejer sig selvfølgelig om den pilskaldede rapper fra Aqua, René Dif, der på fire dage besøger 14 forskellige diskoteker.

René Dif har siden Aquas opløsning modtaget sangundervisning, hvilket efter sigende kan opleves på hans første udspil, singlen "Let It All Out", som Dif nyder opmærksomhed med for tiden. Så er det lang tid siden, du har set en mangemillionær synge på et Buddy Holly-diskotek i provinsen, så oplev René Dif følgende steder:

Onsdag den 16. oktober:


Buddy Holly i Holstebro klokken 23.00
Buddy Holly i Struer klokken 00.10
Road House i Skive klokken 01.25
Paddys i Horsens klokken 03.25

Torsdag den 17. oktober:

Panorama i Ribe klokken 22.15
Shakers i Kolding klokken 00.25
Buddy Holly i Åbenrå klokken 01.45
Buddy Holly i Sønderborg klokken 03.15


Fredag den 18. oktober:

Nattoget i Slagelse klokken 00.15
Jailhouse i Nykøbing klokken 01.55
Zone i Nakskov klokken 03.25

Lørdag den 19. oktober:


Chess i Svendborg klokken 00.25
Den Røde Pimpernel i Kerteminde klokken 01.55
Shooters i Kalundborg klokken 03.25

Som det fremgår af tidsplanen, skal du nok ikke regne med, at René Dif giver optrædener af Bruce Springsteen-koncertlængde, og der bliver nok heller ikke så meget tid til autografskrivning.

ANNONCE