Nyhed

Stjerner indspiller nummer 1-hits

Til velgørenhedsalbum

Den engelske musikavis NME har i de seneste par måneder opfordret sine læsere til at komme med forslag til, hvilke coverversioner de godt kunne tænke sig at høre kendte musikere give sig i kast med. Det færdige produkt skal ende med at blive endnu en støtteplade til velgørenhedsfonden War Child.

Og nu har musikerne så svaret tilbage ved at vælge deres yndlings-nummer 1-hits. Som kan ses herunder samt den originale kunstner og året, vedkommende havde nummer 1-hittet i England. Titlen er ”1 Love”

”1 Love”-trackliste:


Starsailor ”All Or Nothing” (The Small Faces, 1966)
Feeder ”The Power Of Love” (Frankie Goes To Hollywood, 1984)
Sugababes ”Killer” (Adamski, 1990)
Muse ”House Of The Rising Sun” (The Animals, 1964)
Stereophonics ”Nothing Compares 2 U” (Sinéad O' Connor, 1990)
Faithless/Dido ”Dub Be Good 2 Me” (Beats International, 1990)
Oasis ”Merry Xmas Everybody” (Slade, 1973)
Elbow ”Something In The Air” (Thunderclap Newman, 1969)
Ms Dynamite ”Back To Life (However Do You Want Me)” (Soul II Soul, 1989)
Manic Street Preachers ”Out Of Time” (Chris Farlowe, 1966)
Badly Drawn Boy (billedet) ”Come On Eileen” (Dexy's Midnight Runners, 1982)
Prodigy ”Ghost Town” (The Specials, 1981)
Jimmy Eat World ”Firestarter” (Prodigy, 1996)
McAlmont And Butler ”Back For Good” (Take That, 1995)
Darius ”Pretty Flamingo” (Manfred Mann, 1966)
More Fire Crew ”Dreams” (Gabrielle, 1993)

I 1995 blev det første War Child-støttealbum udsendt under titlen ”Help”. På dette havde en lang række kendte musikere alle indspillet deres bidrag den 4. september 1995, blandt andre Oasis med Johnny Deep, The Stone Roses, Radiohead, Massive Attack, Suede, The Charlatans med Chemical Brothers, Sinéad O'Connor, Manic Street Preachers og Blur.

Hvornår ”1 Love” udsendes, vides endnu ikke.


ANNONCE