Nyhed

Optrædende og værter til Danish Hiphop Awards offentliggjort

Jokeren, Humleridderne m.fl. underholder i Falconer 5. april

Danish Hiphop Awards har nu offentliggjort de første optrædende til showet, der afvikles i Falconer Salen i København 5. april. Det drejer sig om Den Gale Poses Jokeren, der er gået solo og vil fremføre sin første solosingle, Humleridderne, Suspekt, Jyder Mæ Attityder, Static & NATill, Acom, Noble, Alliancen, Richbums, Fuld Pensum og norske Paperboys samt vinderen af DM i Mix, Turkman Souljah. Arrangørerne arbejder på at offentliggøre flere navne.

Også værterne er offentliggjort, og det bliver Simon Jul Jørgensen, kendt fra bl.a. Banjos Likørstue, Torsdag i 2’eren og filmen "Slim, Slam & Slum" samt R&B-sangerinden Karen, også kendt som medvært i P3’s R&B-program Karen & Shirley.

En del af prisoverrækkerne er ligeledes fundet, og det bliver så forskellige folk som Anders Lund Madsen, Henrik Ørum, Biker-Jens, Gordon Kennedy, Kamilla Gregersen, Jokeren og Mukupa. Som aftydet følger også her flere navne.


Alle kategorierne undtagen "Årets danske breaker/breakergruppe", "Årets danske graffitinavn" og "Årets specialpris" (som bestemmes af tre fagjuryer) bliver sat til offentlig afstemning på www.dhha.dk og www.danskrap.dk fra på mandag den 17. februar 2003.

ANNONCE