Sounds Good, Looks Good, Feels Good Too
Den newyork'ske electroclash-duo Fischerspooner har netop udsendt deres debutalbum "#1" på verdensplan under mottoet "sounds good, looks good, feels good too". I den anledning udlodder GAFFA.dk en stak eksemplarer af albummet, der kan beskrives lidt a la en blanding af New Orders "Blue Monday", Kraftwerk, Princes tørre lilletromme fra "Parade"-albummet samt American Psycho-hovedpersonen Patrick Batemans dekadence.
Med albummet er en dvd inkluderet, der blandt andet indeholder 13 remixes af bl.a. Mogwai, Junkie XL, Dave Clarke og The Hacker og 20 minutters dokumentarfilm, billedgalleri, artwork-galleri samt fire fantastiske musikvideoer.
Vi spurgte:
Hvilket andet electroclash-navn er kendt for at optræde iført lyserøde hotpants og påspændingsdildo?
Det rigtige svar er: 3: Peaches
De heldige vindere er:
Maiken Bregendahl
3230 Græsted
Pernille Gregersen
2640 Hedehusene
Gitte Engemann
9530 Støvring
Pia Rasmussen
4600 Køge
Rie Gude Weber
1760 Kbh V
Thorfinn Rasmussen
2100 København Ø.
Mogens Kjeldsen
8000 Århus C
Nicola Kettelz
5220 Odense SØ
Herunder kan du læse Jesper Nykjær Knudsens interview med Fischerspooner:
- Popkultur for viderekommende
New York-makkerparret Fischerspooner er blevet electroclashens ledestjerner. Warren Fischer og Casey Spooner gav deres første optræden i en Starbucks-café for måbende gæster. Det satte jungletrommerne i gang i byens kunstnermiljøer, og siden er deres koncerter vokset til egentlige performances, som involverer dansere, artister, filmmagere og designere. Duoen har fået verdensomspændende pladekontrakt med Capitol Records og kan blive navnet, der tager electroclash det afgørende skridt op fra undergrunden.
- Jeg er bare glad for, at der sker noget, for det er meget bedre end nu-metal, R&B og hiphop, som for mig er helt udtømt. Det er godt, at der kommer en ny genopfindelse af popklichéerne, som er baseret på noget godt. Fundamentet er spændende, fordi det handler om personligheder, images og om at være mere ekspressiv. Det er et mere unikt og spændende statement end bare... gangsta-rap. Men det er en meget enkel form for musik, så den er nem at imitere og bliver hurtigt en kliché. Hvis alle bare prøver at lave 80’er-lyde, dør det, siger Casey Spooner. Han taler på en affekteret, næsten Warholsk måde og er iklædt morgenkåbe og solbriller, da Gaffa møder ham på et hotelværelse i København. Duoen har netop sluppet debutalbummet #1, som er et punket, pulserende og powerfyldt trip gennem 80’ernes lyde.
- Selvom musikken er elektronisk, har den mere til fælles med punk og Velvet Underground end med dansemusik.
- Det er det første elektroniske musik, vi har lavet. Warren kommer fra rock og klassisk, og jeg kommer fra performance. Warren var draget af lyden, fordi den var så modsat hans baggrund som seriøs Chicago-indierocker, hvor alt var analogt og handlede om guitareffekter. For ham var det en befrielse at lave noget på computere, uden at skulle deale med et helt band og slæbe rundt på et trommesæt. Og fordi det er så anti-analogt, nuller og et-taller hele vejen, ekstremt fladt. Samtidig havde jeg købt et soundtrack til en indisk musical, som fik os til at høre popmusik fra hele verden. Det var meget inspirerende at høre helt anderledes kompositioner, ofte spillet på uddateret udstyr. Det var sådan, vi kom ind på lyden. Det var ikke for at genskabe Kraftwerk.
- Q Magazine skrev om jeres plade, at der er substans bag jeres poseringer, men at I dybest set bare vil være i centrum for opmærksomheden et stykke tid.
- Sådan er den engelske presse. Men målet er at lave noget, der appellerer til mange. Vi har forsøgt ikke at træffe valg, som holder os fast i hipsterland. For os handler det om at gøre popkultur mere spændende og interessant, og det kræver at man bliver populær. Men målet er ikke at blive populære for enhver pris. Vi følger ikke formlerne, men prøver at sprænge dem og stadig gøre det populært.
