Nyhed

Under Byen udkommer i udlandet og drager på stor Europaturné

Århusianerne holder træerne sammen i Holland, Frankrig, Norge og Tyskland og turnerer i de samme lande

Billede: Martin Dam Kristensen

Den dybt originale Århus-gruppe Under Byen er ved at få hul igennem til udlandet, selvom deres poetiske og komplekse tekster fortsat er på dansk. De har bl.a. imponeret den allestedsnærværende Rolling Stone-redaktør David Fricke og på Eurosonic-musikmessen i Groningen i Holland og indleder i dag en større Europaturné.

I løbet april udkommer Under Byens andet album, "Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen", der kom herhjemme for to år siden, så i Holland på selskabet Excelsior Recordings og i Frankrig på Telescopic.

Sidstnævnte udgave vil desuden blive solgt sammen med en 4-track live-ep, som blev optaget på sidste års Haldern Pop Festival, hvor Under Byen spillede. Festivalens eget nystartede label, Haldern Pop Recordings har desuden udgivet ep’en selvstændigt på både vinyl og cd. Vinylen vil blive sat til salg i Danmark i starten af maj i vinylbutikkerne Route 66 i Århus og København. Derudover vil den og cd-udgaven kun blive solgt til Under Byens koncerter.

"Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen" forventes i øvrigt at udkomme i Norge i august måned i forbindelse med Under Byens optræden på Øya Festivalen. Pladen vil endvidere udkomme i Tyskland i september.

Desuden er Under Byen ved at indsamle remix for at kompilere en remix-plade i stil med den, som – i begrænset oplag – fulgte efter debuten "Kyst". Denne gang medvirker Xploding Plastix, Wäldchengarten, Jomi Massage, Thomas Knak, Sofus Forsberg, Mikael Simpson, Pusselweasel og B&B International med remixes. Pladen vil blive udsendt på 12" på Danish Vinyl Production og vil være på gaden hen over sommeren, hvor Under Byen i øvrigt vil påbegynde indspilningerne til deres tredje plade.

Under Byen kan i den kommende tid opleves live flg. steder:

16. april: Motel Mozaique, Rotterdam, Holland
17. april: Star Club, Dresden, Tyskland
18. april Mousonturm, Frankfurt, Tyskland
20. april: Gebaeude 9, Köln, Tyskland
21. april. Roter Salon, Berlin, Tyskland
22. april: Indra, Hamborg, Tyskland
24. april: Scène Nationale, Dieppe, Frankrig
26. april: Live Radio Show France Inter, Paris, Frankrig
27. april: Le Plan, Ris-Orangis, Frankrig
28. april: La lune Des Pirates, Amiens, Frankrig
30. april: Café De La Danse, Paris, Frankrig
1. maj: La Laiterie, Strasbourg, Frankrig
2. maj: Le Ciel, Grenoble, Frankrig
4. maj: Le Grand Mix, Tourcoing, Frankrig
11. maj: La Nuit de Botaniqu, Bruxelles, Belgien
24. juni: Vera, Groningen, Holland
25. juni: Paradise small hall, Amsterdam, Holland
26. juni: Festival De Paleisrevolutie, Utrecht, Holland
1.-4. juli Roskilde Festival, Danmark
14. august: Øya Festival, Oslo, Norge

ANNONCE