Nyhed

Årets danske musikfotograf kåret

GAFFAs Martin Dam Kristensen vandt for femte gang med et billede af Fatboy Slim på Orange Scene

Billede: Martin Dam Kristensen

Dansk Musik Årbog har kåret vinderen af årets fotokonkurrence, og det blev Martin Dam Kristensen, der endnu en gang løb med æren.

Dansk Musik Årbogs musikfotokonkurrence havde i år et rekordstort deltagerantal med mere end 600 fotos fra landets førende musikfotografer. Men blandt finalens fem billeder var hele tre taget af Martin Dam Kristensen, og formanden for dommerkomiteen, redaktør Nils Harbo fra Dansk Musik Årbog, er da heller ikke i tvivl om den 31-årige fotografs kvaliteter:


”Niveauet var generelt meget højt i år, da vi havde mange deltagende fotografer. Men Martin Dam Kristensen har et helt særligt talent for at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – og ikke mindst talent for at trykke på udløseren i det rette øjeblik”, udtaler Harbo.

Det er andet år i træk, at Martin Dam Kristensen vinder og femte gang i alt. Dette års vinderbillede er et farvefoto af Fatboy Slim på Orange Scene taget på året Roskilde Festival (billedet). Billedet vil kunne ses på forsiden af den nye udgave af Dansk Musik Årbog 2005.

Skulle navnet Martin Dam Kristensen ringe en klokke, kan det skyldes, at han nu gennem adskillige år har taget fotos for bl.a. GAFFA. Tillykke til Martin!


Se Kristensens hjemmeside her!

ANNONCE