Nyhed

Alicia Keys melder afbud til Danish Music Awards

Alicia Keys aflyser optræden på lørdag - Sarah Mclachlan træder til i stedet

Tirsdag d. 24 meddelte Alicia Keys, at hun ikke kommer til DMA på lørdag på grund af uventede promotionforpligtelser i Tyskland.
Den canadiske verdensstjerne i USA, Sarah Mclachlan er trådt til i stedet, og det gjorde hun uden betænkningstid, da hun fik tilbuddet i Stockholm.
Hun kommer og synger sit aktuelle hit "Fallen", som hun gjorde for tre uger siden på den amerikanske Grammy i L.A.

Sarah Mclachlans nye album "Afterglow" har solgt 25 mio eksemplarer indtil videre, og efter 15 uger ligger den som nummer 24 på den am. albumliste med et salg på over 2 mio. eksemplarer i USA alene.
"Afterglow" er netop udkommet herhjemme, og Mclachlans optræden ved DMA bliver hendes første besøg i Danmark i 10 år. Sidst hun satte fødder på dansk jord var som opvarmning for landsmændene i "Crash Test Dummies" i 1994

Danish Music Awards 2004 foregår på lørdag den 28. februar kl. 20 i Forum, og præsenteres af IFPI Danmark i samarbejde med 3. Begivenheden transmitteres live på TV2 og The Voice.


De sidste billetter sælges på www.e-billetter.dk el. (tlf.) 70 263 267.

ANNONCE