Nyhed

No Privacy rocker for Amnesty

Et nyt månedligt klubarrangement på Nørrebro åbner dørene lørdag d.23 oktober. Kultband og medarrangør, No Privacy, optræder.

Under banneret SHUT UP AND DIE OR PROTEST AND SURVIVE lancerer Mad Man Music og det psykedeliske rockband No Privacy et nyt månedligt klubarrangement på den lille café Tjilipop i Ranzausgade på Nørrebro.

Den beskedne entré på 30,- kr. går ubeskåret til Amnesty International. Hver måned vil forskellige kunstnere lukke op for godteposen.


Første arrangemenet finder sted nu på lørdag d. 23. oktober med start kl. 20:
Hovedattraktionen er det foruroligende rockband, No Privacy, med fængslende Roxanne Albeck i forgrunden. Gruppens udtryk væksler mellem det smukke, mørke, voldsomme og grænseoverskridende i området mellem kærlighed og vanvid. No Privacy har senest, med pæn succes, udsendt den afdæmpede single "Beautiful Life" og har fået international pladekontrkat med L.A.-baserede Hardsoul Records.

Før No Privacy vender Dj Charlie Stener plader under kodeord som "Computernørd, dåseleverpostej, Warp Records, hass, fred, krig. Whatever” – og Last Warnings holder et månedligt tilbagevendende foredrag om angst.

Efter denne gang åndelige føde kan tomme maver fra kl. 00 fyldes med hjemmelavet thaisuppe for beskedne 20 kroner, hvoraf overskuddet også går til Amnesty.


ANNONCE