DR2 sender 10 pauseprogrammer, hvor en række danske sangere synger udgaver af klassikere fra 60/70'erne. Udkommer også på cd i dag.
Stilfuldt, adstadigt, afslappet, personligt, musikalsk.
Kodeord for det projekt, musikeren Boi Holm har taget initiativ til, og som nu kommer til at tone frem fra tid til anden på DR2, som små pauseindslag i programfladen. Hele projektet bliver i dag også tilgængeligt i cd-format under titlen "Sange Fra 1. Sal", i begrænset oplag også med en dvd inkluderet.
Der er tale om 10 selvstændige indslag af hver ca. 7 minutters varighed. Her fortæller en kunstner en historie, som på den ene eller anden måde giver associationer til en sang, som samme kunstner efterfølgende spiller. Musikalsk backet op af Boi Holm m.fl. i helt enkle, barberede arrangementer, hvor stemmen og ansigtet er i fokus. Alt optaget uden klip i det samme rum (på Christiania) med samme kameravinkel som genkendelige tableauer.
Sangerne/titlerne/originalversionerne er:
Jimmy Jørgensen - "Everybodys Talking" (Fred Neil)
Caroline Henderson - "Angel" (Jimi Hendrix)
Dicte - "Riders On The Storm" (The Doors)
Claus Hempler (billedet) - "Dear Prudence" (Lennon/Mccartney)
Pernille Rosendahl - "Waterfalls" (McCartney)
Mark Linn - "Money" (Pink Floyd)
Randi Laubek - "Lay Lady Lay" (Bob Dylan)
Kira Skov - "Under My Thumb" (Rolling Stones)
Al Agami - Vicious (Lou Reed)
Allan Vegenfeldt - "After Midnight" (JJ Cale)