Nyhed

Ny rockklub i København åbner, igen

The Rock åbner d. 2. oktober efter en mindre forsinkelse med Metallica Jam. Cannibal Corpse og Entombed spiller 4. og 6. oktober.

Et par uger tilbage i tiden måtte The Rock udskyde deres åbning grundet nogle problemer med brandtilsynet, og dette kostede nogle aflyste arrangementer og sikkert også et par grå hår. Men nu skulle alt så være i orden, og The Rock åbner således om alt går vel dørene for første gang lørdag d. 2. oktober kl. 19.30. Metallica Jam åbner ballet kl. 21 og dj Cos følger op med flere rockede rytmer ved midnatstid.

Mandag d. 4. oktober kan death metal-koryfæerne Cannibal Corpse opleves, og d. 6. oktober kan svenske Entombeds (billedet) unikke blanding af rock ’n’ roll og metal opleves ved selvsyn. Billetsalg foregår hos Billetnet.

ANNONCE