Det amerikanske metalband gæster Amager Bio den 12. marts. Billetsalget starter den 7. december blandt andet via Billetnet.
Den amerikanske metalkvartet fik allerede med deres debutalbum ”The Sickness” slået sit navn fast i hjemlandet, hvor albummet strøg til tops på Billboards hitliste. Samme skæbne tilfaldt bandets tredje udslip ”Ten Thousand Fists”, der kom på gaden i oktober i år, og det er med dette album i baglommen, at firkløveret nu ankommer til Danmark.
Disturbed giver prøver på deres helt egen fortolkning af, hvordan moderne metal skal lyde, i Amager Bio den 12. marts. Billetsalget til koncerten starter allerede i morgen den 7. december via billetnet.dk eller på telefon 70156565.
Bandet består af Dan Donegan (guitar), Mike Wengren (trommer), Fuzz (bas) og David Draiman (vokal).