Nyhed

Nomineringer offentliggjort til Steppeulven 2006

Mew og Bikstok Røgsystem fører an i nomineringsræset til musikkritikernes årlige prisuddeling

Foreningen af Danske Musikkritikere er den 28. januar endnu en gang klar til at uddele et dusin af de såkaldte Steppeulve, og nomineringerne til årets prisuddeling er nu blevet offentliggjort.

Mew og Bikstok Røgsystem er begge nomineret i hele fem kategorier, og de ligger således forrest i feltet af potentielle prisvindere. Bikstok er nomineret i alle de tre hovedkategorier – nemlig årets album, årets sang og årets orkester.

Også Kenneth Thordal, Magtens Korridorer og Jens Unmack ligger godt til med fire respektive nomineringer, og blandt de nyere bands, som er faldet musikkritikerne for øje, er blandt anden navne som Volbeat, Oh No Ono, Figurines og Larsen & Furious Jane.


Ved prisuddelingen i Store Vega i København vil Salem, Volbeat, Figurines, Jørgen Leth, Ataf & Jokeren, Magtens Korridorer og Kenneth Thordal & Strandvaskerne alle optræde live. Flere navne vil eventuelt senere blive tilføjet.

Billetter til prisfesten kan købes via Billetlugen.


Læs mere her!

ANNONCE