Første officielle rockkoncert i de kongelige Turbinehaller lørdag den 26. februar
Lørdag den 26. februar bliver aftenen for den første (officielle) rockkoncert i Det Kongelige Teaters Turbinehaller.
Sterling slår tonen an med deres poetiske tekstunivers og musikalske tidsmaskine og bliver supportet af Green Pitch, som i øvrigt udgiver deres debutalbum sidst i april.
I følge pressemeddelelsen fra Det Kongelige Teater vil Master Fatman og Sonja Richter også være til stede. Her vil de "indtage landets hidtil eneste prædikestol med indbygget dj-pult for at spille deres yndlingsplader", så mød op på denne historiske aften.
Koncerten starter kl. 21.





