Nyhed

Nye navne til Grenaa Beach Party

Der er dømt dance/pop-orienteret strandfest

En række nye navne er blevet føjet til programmet for Grenaa Beach Party, der finder sted på stranden i Grenaa nu på lørdag den 16. juli.

Det drejer sig bl.a. om sangerinden Amalie, der har indspillet en coverversion af Kate Bush-nummeret ”Wuthering Heights”; Joan D, der står for en angiveligt ”lidenskabelig elektropop”; det sydvestjydske band Extraneous, der spiller melankolsk indierock; samt sangerinderne Misscha, Nille og V’ronica. Alle disse navne er tilknyttet selskabet Hitzoundz og er aktuelle med iTunes-singler.

Desuden vil man til strandfesten kunne opleve i forvejen kendte navne som Infernal, DJ Alligator (billedet), Bombay Rockers, Zididada, C21, Anna David (der for tiden hitter med "Fuck Dig"), samt de gode, gamle saxofon-popdrenge i Moonjam.


Check http://www.beachparty.nu for mere info og komplet program.

ANNONCE