Belgierne er både plade- og koncertaktuelle i efteråret
Der har været lidt stille omkring belgiske dEUS i de senere år, men nu er bandet tilbage med et par nye medlemmer og et nyt album. dEUS udgiver 12. september "Pocket Revolution", der er deres første album siden "The Ideal Crash" tilbage fra 1999.
På den nye plade er bandet blever ændret, så trommeslager Stéphane Misseghers (ex-Soulwax) og bassist Alan Gevaert (ex-Chris Whitley) nu medvirker sammen med den nye guitarist Mauro Pawlowski (ex-Evil Superstars).
I forbindelse med udgivelsen af den nye plade tager dEUS naturligvis også på Europaturne, der bringer dem forbi Pumpehuset 22. november. Forsalget til den koncert starter mandag 18. juli via www.billetlugen.dk eller Fona-butikker.