Nyhed

Elektronisk jazz i Århus

Musikcaféen i Århus byder på tre dages musikalsk smeltedigel i krydsfeltet mellem jazz og elektronika

Som et led i Århus Jazzfestival præsenterer Musikcaféen under titlen Elektronisk Jazzjuice over tre dage en bred vifte af kunstnere, der alle opererer i krydsfeltet mellem jazz og elektronisk musik.

Fra torsdag den 14. til lørdag den 16. juli vil masser af større udenlandske og danske navne samt en række danske talenter udfolde sig på Musikcaféen og to andre scener, så der vil være masser af muligheder for at fordybe sig i det jazzede elektroniske univers.

Blandt de optrædende finder man blandt andet britiske Shitmat, australske Minit, franske Subjex og ikke mindst danske Ginman De Luxe (billedet) featuring Ho Hoai Anh og Claus Hempler.


Endagsbilletter kan erhverves for 120 kroner, mens billetter til hele arrangementet kan købes for 280 kroner. Det er kun muligt at købe til hele arrangementet i forsalg, ellers købes billetter i døren.


Læs nærmere her!

ANNONCE