Nyhed

Jack White gift i Sydamerika

The White Stripes-frontmanden gift i en kano i sammenløbet mellem tre sydamerikanske floder

Billede: Søren Lamberth

Jack White fra The White Stripes bekendtgjorde i går sit giftemål med Karen Elson på bandets hjemmeside. Ikke overraskende er planerne om brylluppet blevet holdt hemmelige for offentligheden, men det er også nemmere at holde pressen fra døren, når man gifter sig i en kano midt i en flod i Sydamerika.

Brylluppet faldt således sammen med bandets tour til Sydamerika, og White og gemalinden udnyttede chancen til at skabe en unik ramme om deres bryllup i sikker afstand fra pressen. De blev således gift i Brasilien midt i sammenløbet mellem Amazonas og to andre floder.


Parret blev gift af en traditionel Shaman, og Meg White agerede brudepige.

I pressemeddelelsen blev det understreget, at der for begge parter var tale om deres første bryllup, hvilket altså går imod de rygter, der har floreret om, at Jack og Meg – der tidligere påstod, de var søskende – på et tidspunkt skulle have været gift. Dette har ifølge nme.com fået nogen til at stille spørgsmålstegn ved, om brylluppet overhovedet skulle have fundet sted, men bandets omgangskreds understreger, at brylluppet altså er en realitet.

ANNONCE