Den uregerlige Pete Doherty tog den smukke Kate Moss til ægtefrue – men kun for 24 timer
På den netop overståede Glastonbury-festival i England kunne man blive gift på selve festivalområdet, og den tidligere The Libertines-frontmand Pete Doherty udnyttede dette tilbud til at gøre sin kæreste, supermodellen Kate Moss, til sin kone. Det skriver bt.dk.
Der var da heller ikke den store grund til at få sved på panden, for giftermålet var nemlig tidsbegrænset til en enkelt dag, så efter 24 timer gik de nyligt smedede bånd i opløsning helt af sig selv uden skandaler eller anden virak. Men hvem ved, måske har den utæmmelige rocker fået smag for et liv i lidt strammere tøjler.





