Nyhed

Willie Nelson udgiver reggae-plade

Efter ti år er Willie Nelson endelig klar med reggae-pladen "Countryman"

I 1995 rejste Willie Nelson til Jamaica med sin manager og produceren Don Was for at mødes med Chris Blackwell fra Island Records for at udgive en reggae-plade. Island Records udgav i stedet i første omgang pladen "Spirit", men gav derefter lov til, at Nelson kunne begynde at indspille en reggae-plade. Indspilningerne begyndte, men i de efterfølgende år skete der en række sammenlægninger og overtagelser af forskellige pladeselskaber, der gjorde, at pladen aldrig udkom.

Willie Nelson har i mellemtiden skiftet pladeselskab til Lost Highway, og efter ti år kan den rødhårede countrysanger endelig få udgivet sin reggae-plade. Pladen indeholder primært egne kompositioner, men der er også blevet plads til to sange fra Jimmy Cliffs reggaeklassiker "The Harder They Come" (både titelnumeret og sangen "Sitting In Limbo"), og så er "I'm A Worried Man" skrevet af Johnny Cash og June Carter Cash.

På pladen medvirker bl.a. Toots Hibbert fra Toots & The Maytals, og pladen er mikset af Richard Feldman, der producerede Toots & The Maytals Grammy-vindende cd "True Love". "Countryman" udkommer 2. august.


Willie Nelson

ANNONCE