Nyhed

Melody Club med Kylie Minogue på Europa-tour

De stilbevidste svenske retropoprockere åbner for popprinsessen 37 gange, også i Aalborg 3. april

Svenske Melody Club, der i efteråret udgav deres andet album ”Face The Music”, skal være opvarmingsband for Kylie Minogue på hendes Showgirl Tour i Europa dette forår.

Når Kylie Minogue skyder sin Showgirl Tour i gang i Glasgow i Scotland 19. marts, er Meody Club med på sidelinjen som opvarmning for den australske sanglærke.

Bandet, der samtidig slipper albummets tredje single "Boys In The Girls Room” onsdag 9. marts, kan se frem til to travle måneder med verdens største pop-prinsesse, for Melody Club skal nemlig spille support på hele Europa-turneen, hvilket betyder 37 koncerter i ni lande de kommende måneder.


Derfor vil det også være Melody Club, der åbner festen foran de 7000 mennesker, der har sikret sig billet til den udsolgte koncert i Gigantium i Aalborg 3. april. Koncerten er i øvrigt den eneste, Kylie giver i Skandinavien på denne turné.

Melody Clubs hjemmeside


Kylie Minogues hjemmeside

ANNONCE