Nyhed

Christina Aguilera gift

Den 24-årige sangerinde blev lørdag gift med musikproducenten Jordan Bratman

Den lille kvinde med den store stemme, Christina Aguilera, giftede sig i lørdags med musikproducenten Jordan Bratman.

Brylluppet fandt sted på en bjergside i Californien, og blandt de 130 gæster var blandt andet prominente kendisser som skuespillerinderne Sharon Stone og Cameron Diaz.

Den 24-årige sangerinde og den tre år ældre Bratman fandt sammen i 2002, og bryllupsrygterne har svirret konstant, siden parret blev forlovet i februar i år, men dette til trods lykkedes det dem efter sigende at holde brylluppet rimeligt privat og fri for pressen.


Aguilera arbejder i øjeblikket på sit nye album, der forventes at være klar til udgivelse i starten af næste år.

Aguileras hjemmeside


ANNONCE