Nyhed

Westlife klar med nyt album

Det forvoksede boyband udgiver deres sjette album den 31. oktober

Den britiske boyband Westlife har siden deres albumdebut i 1999 udgivet ikke mindre end fem studiealbums, og nu er de produktive ungersvende klar med det sjette album i rækken.

Det nye album, der har fået titlen ”Face To Face”, bliver sendt på gaden den 31. oktober, og det bliver indvarslet af udgivelsen af førstesinglen ”You Raise Me Up”, som udkommer en uge før albummet.

“You Raise Me Up” er bandets 18. single, og der er noget at leve op til, for ikke mindre end tolv af bandets tidligere singler er nået helt til tops på hitlisten inklusiv deres samarbejde med Mariah Carey på nummeret ”Against All Odds”.


Sidste album fra Westlife var coveralbummet ”Allow Us To Be Frank”, der kom på gaden sidste år.

ANNONCE