Nyhed

Jenny Wilson giver koncert i Vega

Den svenske pop-diva gæster København den 22. november

I maj måned måtte den svenske sangerinde Jenny Wilson aflyse en ellers udsolgt koncert i Store Vega på grund af lungebetændelse.

Nu tager hun imidlertid revanche med en koncert samme sted den 22. november, hvor publikum får mulighed for at nyde numrene fra hendes anmelderroste soloudspil "Love and Youth".

Wilson har vundet popularitet i Skandinavian som frontkvinde i indiepop/rock-bandet First Floor Power, men forsøger sig nu på egen hånd.


Fornylig har musikmagasiner i både England og Irland rost Wilsons første singleudspil "Let My Shoes Lead Me Forward", hvilket giver et hint om, at den svenske sangerinde er godt på vej til at skabe sig et navn i Storbritannien også.

Indtil videre kan den svenske sangerindes danske publikum nyde godt af hendes iørefaldende popmelodier og eftertænksomme tekster, når hun gæster Vega til efteråret.

Billetsalget starter onsdag den 16. august


ANNONCE