Nyhed

Eks-spicegirl venter barn med Eddie Murphy

Scary-Spice alias Melanie Brown venter sig og påstår, at faderen er hendes ekskæreste, Eddie Murphy

Tidligere Spice Girl Melanie B. er gravid, og faderen er hendes ekskæreste, Eddie Murphy. Eller det påstår hun ihvertfald. Eddie derimod er knap så entusiastisk, og sagde for nylig i et interview, at han venter med at glæde sig, til barnet er kommet ud, og de fornødne prøver er blevet taget.

Melanie B. sagde for nylig i et interview:

"Jeg forstår ikke, hvordan han kan opføre sig sådan, og udtale sig til medierne om så personlige ting. Jeg er meget overrasket over de udtalelser, Eddie er kommet med, da der ingen tvivl er om, at Eddie er far til mit barn".


Det er ikke helt sikkert, hvornår parret præcis gik fra hinanden, men sikkert er det, at Eddie Murphy dukkede op med en ny dame til en premiere for nylig.

ANNONCE