Nyhed

80'erne kan genopleves i Esbjerg

17. juni kan man bl.a. opleve Kim Wilde, Level 42 og Human League

Folkene bag Esbjerg Rock Festival arrangerer 17. juni A Day in the 80's, og kan i dag offentliggøre en række af de kunstnere, man vil kunne opleve live i Esjerg til sommer.

Det drejer sig om Kim Wilde, Level 42 og Human League (billedet), der skal optræde på Neon Scenen sammen med Rocazino, Dodo and the Dodos og Nanna. Festivalen forventer at byde velkommen til 10.000, der skal deltage i "årets fest for os, der var unge i firserne – og alle, der ville ønske, de var det".

Der er lagt op til en dag med tynde læderslips og landgangsbrød, og for at tilføje autenticitet har man inviteret Jørgen de Mylius til at skabe Eldorado-stemning, samt arrangeret det således, at man kan se Danmarks kamp mod Uruguay ved VM i 1986 på storskærm.

A Day in the 80's afvikles 17. juni i Vognsbølparken i Esbjerg.

A Day in the 80's

ANNONCE