Mikkel Brynildsen har valgt at forlade bandet
Danske The Alpine har turneret særdeles heftigt foråret igennem, og kigger man deres turnéplaner igennem, ser det ikke ud som om de har tænkt sig at slappe meget af sommeren igennem.
De bliver dog nødt til lige at tage en kortvarig pause her i juli måned, da der skal køres ind ny guitarist ind ind i bandet. Mikkel Brynildsen, der har været en del af The Alpine siden begyndelsen, har nemlig valgt at forlade bandet og fokusere på andre ting.
Ifølge sanger Peter Boesen foregik Brynildsens exit ganske udramatisk. – Vi fem er fortsat de bedste venner, siger han til GAFFA.dk. Guitaristen spillede sit sidste job med gruppen på Nibe Festival 30. juni.
Siden da har The Alpine benyttet sig af en ny guitarist på to jobs, og han vil blive præsenteret officielt som et fuldgyldigt medlem af kvintetten inden længe, så han er klar til de forestående hjemlige jobs på bl.a. Danmarks Grimmeste og Danmarks Smukkeste Festival.