Nyhed

Magtens Korridorer giver forsmag på Grøn Koncert

Det populære rockband gæster i disse dage en håndfuld større danske byer på en pr-tur for Grøn Koncert

Grøn Koncert nærmer sig med hastige skridt, og den 3.-5. juli besøger Magtens Korridorer og Grøn Koncert-holdet 6 danske byer for at give en lille appetitvækker på, hvad der venter publikum på dette års koncertpladser.

Der vil være mulighed for at nyde en kold øl og få en lille forsmag på sommerens koncerter, når det energiske band giver den gas på de forskellige byers torve og pladser med bl.a. ”Picnic på Kastellet” og en hyldest til alle ”Lorteparforhold”.

I går besøgte tour-bussen Næstved og Odense, i morges gjaldt det Kolding, og vi kan oplyse, at programmet for de resterende mini-koncerter er som følger:


Esbjerg d. 4. juli kl. 14.30 v. Café Chr. IX., Torvet 17
Århus d. 5. juli kl. 10.00 v. Café Smagløs, Klostertorvet 7
Aalborg d. 5. juli kl. 14.30 v. Café Obl, C.W. Obels Plads 2

Alle – presse såvel som nysgerrige og festglade tilhørere – er meget velkomne.


Grøn Koncerts hjemmeside

ANNONCE