Nyhed

Vandt du Twilight Singers-billetter og eksklusive singler?

Vega-billetter med Mark Lanegan og ”I’m Ready” i limited edition kunne blive dine

Når amerikanske The Twilight Singers med Greg Dulli (billedet, eks-Afghan Whigs) i front går på scenen i Vega, København den 7. august, så vil publikum kunne opleve ingen ringere end Mark Lanegan i rollen som ekstra bandmedlem, da sidstnævnte har annonceret, at han i august er med på bandets Europa-turné.

Lanegan, der vel nok er mest kendt for sin rolle som forsanger i det hedengangne Screaming Trees, samt for sin gæstesanger-tilknytning til Queens of the Stone Age, har før arbejdet sammen med The Twilight Singers på deres albums.

Ligeledes har Greg Dulli ofte arbejdet sammen med Mark Lanegan, for eksempel da Dulli medvirkede på Lanegans seneste solo-album ”Bubblegum” (2004), og da de to gav en koncert i Rom i 2005 under navnet Gutter Twins.

Du kunne nu være en af heldige, der vandt ikke blot to billetter til koncerten, men også et eksemplar af Twilight Singers’ spritnye single ”I’m Ready”, hentet fra gruppens aktuelle, meget roste album ”Powder Burns”, der blandt andet fik fem stjerner af GAFFAs anmelder Finn P. Madsen. Oven i købet i en limited version, der indeholder et remix af titelnummeret ved det succesfulde engelske dancenavn Lo Fidelity Allstars. Sangen har gæstevokaler af Dullis markante amerikanske singer-sonqwriter-kollega Joseph Arthur og er en af gruppens mest rockede og pompøse sange til dato.

Vi skal også huske at nævne opvarmningsnavnet Jeff Klein, endnu en interessant amerikansk sanger og sangskriver, der sidste år udsendte sit tredje, Dulli-producerede album ”The Hustler”, der fik fem stjerner i GAFFA. Så kom tidligt!

Alt, du skulle gøre for at deltage i konkurrencen om billetter og singler, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: New Orleans.

De heldige vindere, der har fået direkte besked, er som følger. Tillykke!
Kasper Ganer-Tolsøe
2000 Frederiksberg

Cathleen Nielsen
2605 Brøndby

Kristine Hald
2200 København N

Twilight Singers' hjemmeside

ANNONCE