Solid underholdning – men lidt for mange platheder undervejs
Billede: Kristoffer Amlani Ulbak
Hvis det af en eller anden uransagelig grund skulle være undsluppet din opmærksomhed, så var det i aftes, at Robbie Williams gav sin første af to udsolgte koncerter i Parken. Og det som vanligt en supertændt entertainer, der indtog København, skriver GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen, men han er dog ikke helt ukritisk og skriver blandt andet dette:
“Hvor sangstemmen lod en del tilbage at ønske, manglede sludrechatollet bestemt intet. Den så ofte omtalte drengede charme blev nogle gange for meget af det gode, som da han fik publikum til at råbe ”fuck yeah”, hvis man var kold i røven over alle de mange fans, der ikke kunne få billet til koncerterne. Denne form for mangel på medmenneskelighed har aldrig klædt nogen, og det tegnede et billede af en entertainer, hvis egocentriskhed burde tage flere tiltrængte blik ud over næsetippen. Nå, lad nu det ligge, for publikum slubrede det hele i sig.
Bortset lige fra fadæsen med at lade Williams’ bedste ven Jonathan Wilkes agere gæste-”stjerne” i alt for lang tid. Wilkes havde i 2001 selv gang i en popkarriere, men voldfloppede med det ene singleudspil, det blev til, eftersom det åbenbart ikke var nok for pladekøberne, at man er best mates med Robbie. Siden da har Wilkes fulgt Robbie rundt på turné efter turné, og meget passende blev han kaldt ind for at duettere på ”Me And My Shadow” fra Robbies swing-klassiker album ”Swing When You’re Winning”. Sangen tjente som et fint lille stemningsskifte, men derefter blev der trukket langhalm på de tos venskab. Først havde de en langtrukken konkurrence, der gik ud på, hvem der kunne sparke en minifodbold længst, og derefter skulle de se, hvem der kunne få gejlet publikum mest op. På dette tidspunkt blev de to venner mødt af et talstærkt og velplaceret buuh-råb, og de valgte klogeligt straks at kickstarte ”Strong”. Derefter blev vi fri for Wilkes igen, og så skulle man da vist også mene, at han fik sine 15 minutter.”
Uimponeret er GAFFAs anmelder dog slet ikke og fortsætter:
"Her halvvejs inde i showet var Robbie for alvor ved at være varmet op. Slapline-anekdoterne og fortællingerne blev mere og mere underholdende, og sangvalget ligeså. Take That-perlen ”Back For Good” blev taget imod med kyshånd, og en bundsolid opførsel af en af karrierens stærkeste sange, ”Come Undone” med en inkorporeret bid fra Lou Reeds ”Walk On The Wild Side” og en indfølt ”Feel” stod som aftenens højdepunkter."
Læs hele anmeldelsen ved at følge linket ude til højre.
