Nyhed

Sære ører i Århus

Undergrundsfestivalen Strange Ears byder i weekenden på seks koncerter

Århus var i weekenden under Spot-festivalen udstilingsvindue for mere end 100 bands og solister, hvoraf en stor del må kategoriseres som undergrundsnavne.

Men Spot-festivalen er langtfra det eneste tiltag, der arrangeres for at promovere og hjælpe vækstlaget. I den kommende weekend kan man eksempelvis på Strange Ears-festivalen opleve seks navne, der alle er bands på vej frem.

Festivalens koncerter afvikles på lørdag i Studenterhus Århus og på programmet finder man det københavnske indie-band Leisure Alaska (billedet), de hårdtslående Magnum 44, elektroniske og dansevenlige Tokio, de elektroniskinspirerede rockbands Bahnhof og Kiona (med henholdsvis mandlig og kvindelig vokal) og åbningsnavnet Lisa Vegas, der optrådte på sidste uges Spot-festival.


Dørene til Strange Ears åbnes klokken 17:30, og billetter kan købes via GAFFA Billet.

Studenterhus Århus


ANNONCE