Nyhed

Sugababes til Harboøre

Musikfestivalen Haze over Haarum ’06 kan i år byde på lidt af et scoop

Det er måske ikke den allermest kendte festival i Danmark, men ikke desto mindre har de gaflet noget af en sensation til deres line-up. Det drejer sig om engelske Sugababes, der som det eneste sted ud over Tivoli optræder lidt uden for Harboøre, nærmere bestemt Haarum.

Sugababes kommer til at fyre den af lørdag den 10. juni på den store scene, og bliver dermed et af de sidste shows på festivalen, der løber fra torsdag den 8. til og med lørdag den 10.

Resten af den musikalske godtepose er også blevet grundigt rystet, og Haze over Haarum byder på en sand opvisning i musikalsk diversitet. Her er et serveringsforslag fra GAFFAkokken: Tørfisk eller stor fed slange til forret, efterfulgt af eksempelvis D-A-D som hovedret, og som sukkerovertrukken dessert: Sugababes. Hvis man da stadig trænger til en god cigar at fordøje på, må Bikstok Røgsystem anbefales.


Link til den officielle festivalhjemmeside her

ANNONCE