Nyhed

Kylie og Bono i duet

U2-frontmanden sang "Kids" sammen med Kylie i Australien

Efter en lang og hård kamp med brystkræft vendte Kylie Minogue tilbage til scenen 11. november, hvor hun spillede sin første koncert på den genoptagne Showgirl-turné, der har fået undertitlen The Greatest Hits Tour udskiftet med The Homecoming Tour.

I går kunne hun til sin anden koncert så tilføje en overraskelse til sætlisten. Her kunne hun nemlig byde velkommen til ingen ringere end Bono, der i disse dage er på turné i Australien med U2.

Efter at have introduceret den irske sanger, tilføjede hun i følge The Sydney Daily Telegraph: "Det er sådan en ære for dig at synge med mig".

Derefter gik de to sangere igang med en version af "Kids" (oprindeligt en duet mellem Kylie og Robbie Williams), der endte med, at Bono gik på knæ foran sangerinden og kyssede hendes hånd.

ANNONCE