Nyhed

Boy George arresteret for kidnapning

28-årig nordmand hævder Boy George lænkede ham til en væg og holdt ham fanget

Den tidligere Culture Club-frontmand Boy George blev ifølge avisen The Mirror i weekenden arresteret, efter at den 28-årige nordmand Auden Carlsen havde meldt ham til politiet for kidnapning.

Boy George havde henvendt sig til Carlsen på dating-websiden Gaydar, og Carlsen havde sagt ja til at stå model for sangeren imod en betaling på £400.

Men ifølge Carlsen blev han overfaldet af George og en unavngiven mand, lige så snart han trådte indenfor, og blev derefter lænket til en væg.

Ifølge Carlsen lykkedes det ham at komme fri, og han stak af fra lejligheden kun iført underbukser og ringede til politiet lørdag morgen.

Politiet har bekræftet arrestationen og siger, at man lige nu er ved at undersøge sagen.

ANNONCE