Nyhed

Deadline for Starfighters nærmer sig

1. maj er sidste chance for at tilmelde sig musikkonkurrencen, der kickstartede Surfacts karriere

Danmarks største musikkonkurrence, Starfighters, der finder sted hvert år i forbindelse med Danmarks Smukkeste Festival, nærmer sig nu deadline for tilmelding.

Tilmeldinger skal være Starfighters i hænde senest 1. maj. Regler og instruktioner finder man på Starfighters hjemmeside.

Førstepræmien i Startfighters er en pladekontrakt - med et budget på kr. 300.000, der finansieres af Danmarks Smukkeste Festival og med debutalbummet på gaden senest i efteråret 2008.


Derudover tre koncerter - med honorar - på Danmarks Smukkeste Festival, i henholdsvis 2007 og 2008, og en fotosession til en værdi af kr. 25.000,- – skænket af GAFFA.

Sidste års vindere, Surfact udsendte i slutningen af februar deres debutalbum, "Terrific Downfall" og har siden da haft mere end travlt på koncertfronten.

I april udkommer "Terrific Downfall" også i Norge, Sverige og Finland og mellem 12. – 21. april er Surfact det eneste gennemgående navn på den rejsende up-coming-festival Wonderland, der bl.a. byder på fire koncerter i Norge og tre i Sverige.


I starten af maj flyver Surfact videre til Nordamerika, hvor bandet lægger ud med to koncerter i Vancouver, Canada inden turen går videre til Los Angeles, for at mødes med branchefolk og den 10. maj at give en vigtig showcase på in-stedet The Viper Room i Hollywood.

Tilmelding til Starfighters


Surfact på MySpace

ANNONCE