Nyhed

Info om Interpols nye album

Nu foreligger titel, trackliste og releasedato på gruppens kommende albumudgivelse

"Our Love To Admire" hedder albummet, der rammer din lokale pladepusher den 10. juli. 14 dage forinden spiller New Yorker-gruppen på Vega i København, men for jer, der påtænker at købe billet til koncerten og gerne vil høre de nye numre fra pladen, kan vi overbringe den triste nyhed, at koncerten desværre er udsolgt.

Interpol er temmelig pressesky, og derfor har der ikke været meget information at hente om den kommende udgivelse. Musikken er dog formentlig mere keyboardbaseret, at dømme efter denne udtalelse fra Guitarist Daniel Kessler til NME:

"Vi havde keyboards med fra starten, hvilket vi aldrig har prøvet før. Det var som at have et femte medlem. Der er meget mere fylde og flere interessante lyde, så vi udvikler os og vokser helt sikkert."


Albummets førstesingle hedder "The Heinrich Maneuver", og tracklisten til "Our Love To Admire" har du her:

1. Pioneer to the Falls
2. No I in Threesome
3. The Scale
4. The Heinrich Maneuver
5. Mammoth
6. Pace Is the Trick
7. All Fired Up
8. Rest My Chemistry
9. Who Do You Think
10. Wrecking Ball
11. The Lighthouse


Interpol på MySpace

ANNONCE