Gruppen er draget til USA for at spille en række koncerter
Den danske gruppe Vincent Van Go Go er netop taget til USA for at afvikle en turné. Blandt andet skal det danske band spille opvarmning for Morgan Heritage, et reggae-band fra Jamaica.
Vincent Van Go Go spillede på South by South West i Austin i år, som har resulteret i forøget opmærksomhed på gruppen "over there" og dermed bragt dem tilbage til guds eget land. Vincent Van Go Go kommer ligeledes til årets udgave af Roskilde Festival, hvor gruppen lægger rytme-sporet til en gang rap-battle ledet af Per V.
Gruppen er desuden i gang med at forberede indspilningen af det næste Vincent Van Go Go-album, som efter planen udkommer i januar næste år.





