Nyhed

Basement Jaxx og Klaxons til Roskilde

Esben Danielsen præsenterede de to navne i DR1's Aftenshowet i aften

Roskilde Festival tog fusen på alle og kom med en overraskelse ved at offentliggøre Basement Jaxx som et af hovednavnene til dette års Roskilde Festival.

Festivalens talsmand Esben Danielsen bekræftede ved samme lejlighed den historie, GAFFA præsenterede i mandags, hvor vi kunne fortælle, at Klaxons skal spille på årets festival.

Dermed fortsætter spekulationerne formodentlig omkring en lang række navne, og så må tiden jo bare vise, hvem der kommer, og hvem der bliver hjemme.


Ved samme lejlighed kunne Esben Danielsen for øvrigt på vegne af Roskilde Festival overrække en halv million kroner til de danske julemærkehjem.

ANNONCE