Det dansable band spiller ved åbningen af Folkekirkens Nødhælps Butik Fisk i Århus
I slutningen af sidste år startede Folkekirkens Nødhjælps Butik Fisk i København et nyt koncept, hvor kendte musikere kommer og spiller intimkoncerter.
Første gæst var Tina Dickow, der underholdt en fyldt sal i den hyggelige second hand store.
Nu er det så den århusianske butik Fisk, der inviterer til koncert. Anledningen er, at butikken – der sælger vintage-tøj og redesign inden for tøj og bolig – holder genåbning efter en større ombygning, hvilket har givet stedet et retropræg med kulørte lamper og 70'er-tapet.
Vincent Van Go Go kommer derfor forbi og giver en intimkoncert med gratis entré, mens DJ "Just Can’t Get Enough" sørger for festlig stemning efter koncerten.
Åbning og koncert foregår fredag den 23. februar kl. 15.
Folkekirkens Nødhjælp – Butik Fisk
Sønder Allé 12, 8000 Århus C
Åbning den 23. februar kl. 15
Vincent Van Go Go og DJ "Just Can’t Get Enough"